4 men only
onsdag 26 oktober 20:00
Galaksen åbner kl. 19.00

4 men only

Fire mandlige singer songwriters

Denne aften får publikummer med forkærlighed for singer songwriter-genren mulighed for, at stifte bekendtskab med en flok danske mænd, der kæmper for gennembruddet på den danske musikscene. Navnet 4 men only dækker over, at Galaksen har fire singer songwriters på scenen, der præsenterer deres eget materiale på Galaksens intime og hyggelige café-scene. Har du mod på at opleve noget nyt og endnu ukendt, så er denne aften noget for dig.
4 men only er et koncept, Galaksen med stor succes introducerede for et par år siden. Og vi stopper ikke dér, vi har nemlig også en Ladies’ Night, hvor kvindelige singer songwriters får mulighed for, at præsentere eget materiale i Galaksen. Hold øje med Galaksens program her på siden, hvor næste Ladies’ Night vil blive annonceret.

Publikum kan denne aften se frem til at møde:


Morten Woods er nok mest kendt som sideman og har gennem de sidste femten år turneret og indspillet med nogle af landets største stjerner, heriblandt Sanne Salomonsen, Sko/Torp, Rugsted/Kreutzfeldt, Søs Fenger, Julie Berthelsen, Nikolaj Steen o.m.fl. Sideløbende med karrieren som sideman, har Woods indspillet to plader i eget navn - Yours To Keep (2002) og Not Too Dark For Dancing (2009). Begge plader fik fin opmærksomhed på landets radiostationer og sidstnævnte blev endda udnævnt som "ugens album" på DR's P4. Stilen er  klassisk" (pop)sangskrivning, med tråde tilbage til navne som Dylan, Neil Young og George Harrison, men også en kunstner som Prince hører til Woods' yndlinge. Morten Woods har også skrevet sange til bl.a Sanne, Maria Lucia, EyeQ og senest skrev han, sammen med Isam B, Outlandish's Pakistan-støttesang "After Every Rainfall Must Come A Rainbow".

 


Jonas Rendbo er aktuel med udspillet "WAITT", indspillet spontant og live i studiet på tre dage med et håndplukket udvalg af de fedeste musikere fra Danmark og Sverige. Stilen er lige dele blues, soul, funk og folk-rock, af og til bringer tankerne hen på navne som Anthony Hamilton eller Tony Rich for ikke at tale om Stevie Wonder, der fra start har været Jonas' store inspirationskilde. Galaksen havde besøg af Jonas Rendbo i foråret, hvor han gav den gas som korsanger hos Outlandish, og overbeviste os om at han skulle være en af de fire mænd til aftenens koncert.

 

 
Claes Cem spiller med eget udtryk guitarbåret modern folk-pop, inspireret af sangskrivere som Paul Simon, John Martyn and Darrell Scott. Live spiller han med et op til femmand-stort band, men optræder også solo. I begyndelsen af 2010 udkom Claes Cem med ep’en ’California Babe’, som er mikset af Carlos Bedoya.
Besøg Claes' hjemmeside



Klaus Caprani har greb om lytteren med sin vokal og tekster, der rører. Kunstnerisk slægtskab med folk som John Hiatt, Jackson Browne og Neil Young kan ikke fornægtes. Temaerne spænder fra de helt store, Natur & Eksistens, Kærlighed & Tab til helt enkle, fortættede barndomsminder. Stemningen er eftertænksom og varm. Klaus Caprani har adskillige co-writes bag sig med bl.a. store amerikanske navne, f.eks Tom Kimmel (Joe Cocker, Johnny Cash, Shawn Colvin, Dolly Parton, Emmylou Harris) og Dana Cooper. Ydermere var han også co-writer på 2008 nr.1 hittet med Red Squares (med David "Geordie" Garriock), "There’s A Song", og havde sangen "Water’s Rising" (skrevet med Marianne Friis Olsen) repræsenteret på DR-Bigbands 2009 udgivelse "Klimasange", sunget af Søren Sko.

Unummererede siddepladser

Billetpris
I døren: 115 kr.
Laika medlemspris: 50 kr.
Alm. billetpris på Billetlugen: 90 kr. / Billetlugen

Arrangør: Galaksen


Del på facebook Del på facebook

«»

program

forår12/efterår12

tirsdag 22 maj 19:30
En musikalsk udfordring - med bl.a Ole Bondo

Musikalske øjeblikke

onsdag 23 maj 20:00
Universets sorte stof

Holger Bech Nielsen

onsdag 30 maj 19:30
Årets vindere

Steinway Festival

lørdag 16 juni 15:00
Årets korkoncert

Læderhalsene

lørdag 16 juni 20:00
Årets korkoncert

Læderhalsene