9 to 5
Af Musikteatret Gorgerne
Tekst & Musik af Dolly Parton
Drejebog af Patricia Resnick
Instrueret af Pierre Westerdahl
Teatret Gorgernes næste forestilling bliver 9 to 5 – The Musical af legendariske Dolly Parton. En hæsblæsende komisk tur igennem 70’ernes kontorlandskab baseret på den ikoniske film fra 1980, hvor de tre veninder Violet, Judy og Doralee gør op med deres chauvinistiske chef – og viser ham, hvem der i virkeligheden er boss.
Med musik af Dolly selv – og med megaørehængeren ”9 to 5” som musikalsk grundsten – er der lagt op til en uforglemmelig aften i teatret.
Vi befinder os i 70’erne, hvor vækkeuret ringer til en ny, lang arbejdsdag i Consolidated Industries.
Sekretæren Doralee er træt af sin chefs tilnærmelser og søger støtte hos kollegerne – den nyansatte, forhenværende husmor Judy og den erfarne kontordame Violet.
Efter lidt indledende gnidninger bliver de tre hurtigt gode venner og kommer sammen op med en vanvittig plan – De tre undertrykte medarbejdere gør oprør mod deres tyranniske og sexistiske chef ved at kidnappe ham og vil først slippe ham fri, når han har lovet alle på kontoret bedre arbejdsforhold.
Forestillingen præsenteres af Musikteatret Gorgerne og vi henviser til Gorgernes hjemmeside for yderligere information og billetter.
Spilledage
7. november kl. 19:30
8. november kl. 19:30
9. november kl. 19:30
10. november kl. 19:30
11. november kl. 15:00
11. november kl. 19:30
Dørene åbnes 30 min. før forestillingens start.
Forestillingen spilles på dansk og varer ca. 2 timer og 20 min. inkl. 20 minutters pause.
Billetter
A billetter: kr 295,- (plus billetgebyr)
B billetter: kr 245,- (plus billetgebyr)
C billetter: kr 180,- (plus billetgebyr)
Billetprisen er inklusiv bemandet garderobe.