• Priser
    100 - 150 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Teater

Adam & Eva

An Eve And An Adam. En ret nøgen duet . . .

En forestilling der bogstaveligt sætter den virkelige nøgenhed i scene – som kontrast til den virtuelle !
Aktuelt ser vi i samfundet, at unge viser sig frem nøgne på sociale medier. Pornografi i alle afskygninger er let tilgængelig og forbruges i stor stil. Tilsyneladende findes blufærdigheden ikke mere, når det drejer sig om den nøgne krop i den virtuelle kultur.

Men samtidig bliver børn og unge fritaget for at gå i bad efter idræt i skolen. Unge mænd og kvinder dyrker deres krop i fitnesscentre, men de er for blufærdige til at vise sig nøgne i brusebadet bagefter.
Vi har med andre ord brug for at få gentænkt vores forhold til kroppens naturlige nøgenhed og diskuteret vores fremstillingsformer af kroppens nøgenhed i mediekulturen.

Et dramaturgisk greb:
Publikum ser først et bevægelses forløb ( en scene) med danserne iklædt tøj . . .
og bagefter det selv samme ? nu helt nøgent ( eller omvendt ).

Pladserne er unummererede og koster 150 kr. inkl. gebyrer og garderobe.
Unge under 25 år: 100 kr. inkl. gebyrer og garderobe.
Kørestolsbrugere og indehavere af ledsagerkort, med behov for ledsager, bedes bestille billet via info@galaksen.dk