• Pris
    305 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Koncert

Alberte Winding

Oplev Alberte Winding og Andreas Fuglebæk med deres akustiske duokoncert.

DMA Ærespris 2023-modtager Alberte Winding står bag fænomenale popsange, der vokser sig større og større, som årene går. Sammen med sin mand, guitaristen Andreas Fuglebæk, tager Alberte Winding i foråret 2025 publikum med på en rundtur i sit store repertoire, der strækker sig fra nogle af hendes store hits som ’Lyse Nætter’, ’Tænder på et kys’, ’Min klub først’ og ’Kys din kæreste’ frem til sange fra deres seneste udgivelse, ’Nye Stjerner’ fra 2023.

Hendes unikke udtryk som sanger og sangskriver har til alle tider været præget af nærvær og menneskelighed. Og hun er produktiv som få – mere end 20 albums har haft Alberte Winding som afgørende drivkraft. Koncerterne er bundet sammen af fortællinger fra et langt liv i musikken, om børn, der flytter, søgen efter mening og kærlighed, der kommer tilbage. Om forårets koncerter fortæller Alberte Winding:

Det er mit indtryk at vi i et rum med mange mennesker og musik, får løst en del knuder, og at det lykkes fordi begge dele gør os lette om hjertet. De sidste mange år, har været en en slags roadtrip gennem landet. Så jeg syntes publikum og jeg, kender hinanden og at det er som at mødes med gamle venner”.

Pladser og billetter
Siddepladserne er unummererede og koster 305 kr. inkl. billetgebyrer og bemandet garderobe.
Har du brug for ledsager og/eller kørestolsplads bedes du sende din billetbestilling til Galaksen på galaksen@furesoe.dk

Koncerten varer ca. 2 x 40 minutter med en pause halvvejs.