Candle in the wind
EKSTRASHOW
Glæd dig til en forrygende oplevelse med “CANDLE IN THE WIND – En brændende hyldest til 70’erne”
Publikum kaldte i foråret “CANDLE IN THE WIND – En brændende hyldest til 70’erne” for MusicalDanmarks hidtil bedste show.
Og pressen skrev begejstret: ”Publikum blev virkelig revet med. Teatersalen kogte, og det var en fest.”
Som titlen antyder, er det en rødglødende hyldest til alle de fedeste numre fra 1970’erne. En hyldest til dengang folk gik i brunt tøj, kassebukser og skjorter med kæmpeflipper, alt imens alle skulle lære at danse disco. Til dengang der jævnligt blev sendt mennesker til månen, hvor vi havde oliekrise og bilfrie søndage, og hvor USA var involveret i en krig i Vietnam.
Showet indeholder indslag fra både Bee Gees og ABBA samt ikoniske rocknumre som Stairways To Heaven og Highway To Hell i kombination med evergreens fra Queen, Electric Light Orchestra, David Bowie og selvfølgelig Elton John. Og mon ikke der også sniger sig noget Gasolin og Shu-Bi-Dua ind?
På scenen kan du se frem til et sprudlende gensyn med sangere og musikere fra MusicalDanmarks tidligere succeser: In The Air Tonight og Let It Rock. Sammen vil de medvirkende sætte ild til alle de klassiske 70’er hits, så du kan få en forrygende disco-rock aften.
Koncerten præsenteres af MusicalDanmark.
Billetpriser:
365 kr. inkl. gebyr og garderobe.
Ung under 25: 265 kr. gebyr og garderobe.
Gruppe på mere end 10 personer: 275 kr. inkl. gebyr og garderobe.