• Priser
    80 - 110 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Klassisk

DUSIKA- Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester

Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester DUSIKA
DUSIKAs faste dirigent Christian Schmiedescamp vil introducere og guide publikum gennem hele koncerten.
Orkestrets 1. oboist den unge talentfulde Henrik Valdemar Arup vil som solist fortolke Hummels Introduktion, tema og variationer.
På programmet er desuden Tjakovskijs 4 symfoni (Skæbnesymfonien) samt udvalgte satser af Carl Nielsens Aladdin suite.
Orkestret ynder at have danske komponister med på programmet under de årlige orkesterturnéer, da vi gerne vil præsentere den danske kulturskat til resten af verden.

Programmet

Carl Nielsen: Uddrag af Aladdin Suite, op. 34,
• Orientalsk Festmarch
• Aladdins drøm og morgentågernes dans
• Torvet i Ispahan
• Afrikansk dans

Johann Nepomuk. Hummel: Introduktion, tema og variationer for obo og orkester, op. 102, 14′
solist: Henrik Valdemar Arup, obo

P. Tjajkovskij: Symfoni nr. 4 i f-mol, op. 36
• Andante sostenuto – Moderato con anima – Moderato assai, quasi Andante – Allegro vivo
• Andantino
• Pizzicato ostinato – Allegro
• Allegro con fuoco

OM DUSIKA – Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester
DUSIKA blev etableret i 1988 på initiativ af det daværende musikudvalg i Københavns Amt. DUSIKA har omkring 65 medlemmer i alderen 13-25 år.
Orkesteret har til formål at øge interessen for klassisk musik blandt unge ved at være et supplerende tilbud til musikskolerne i Hovedstadsregionen og tilbyde symfonisk orkestersammenspil på et højt musikalsk niveau.
I sin levetid er orkestret vokset sig stort og er med til at levere kommende musikere til det danske musikliv.
DUSIKA giver 8-10 koncerter om året og tager hvert år på koncertrejser i ind- og udland. Orkestret har blandt andet turneret i Skotland, Færøerne, Holland, Sydfrankrig, Polen, Australien, Tyskland, Estland, Rusland og Toscana.
Socialt samvær og godt kammeratskab prioriteres højt i DUSIKA og er sammen med musikken de væsentligste grundsten i orkestret.

Henrik Valdemar Arup
Henrik Valdemar Arup (f. 2001) begyndte med at spille obo som 15-årig, og udviklede hurtigt en stor interesse for instrumentets fascinerende klang og dets finurlige virtuose sider.
Interessen for musikken tog fart, og han har siden gået på Orkesterefterskolen, Sankt Annæ Gymnasium og Københavns MGK, hvor han har haft lærere som Eva Holck og Andreas Fosdal. Henrik blev hurtigt en eftertragtet orkester- og kammermusiker, og han begyndte blandt andet i DUSIKA tilbage i 2019.
I dag går Henrik på sit første år på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han studerer hos obo- og træblæserprofessor Max Artved.

Christian Schmiedescamp
Christian Schmiedescamp er født i Esbjerg i 1972.
Han spillede først euphonium og siden basun i Esbjerg Ungdomssymfoniorkester og Esbjerg Brass Band. Der skulle en lille omvej forbi fysikstudiet påÅrhus Universitet før Christian Schmiedescamp endeligt besluttede sig for at gå vejen som musiker.
Christian Schmiedescamp valgte dirigentstudier som sit sidefag på konservatoriet og debuterede
fra solistklassen i 2005.
Christian Schmiedescamp har haft ansættelser i Sønderjyllands Symfoniorkester og DR SymfoniOrkestret, men har siden 2004 været ansat som basunist i Copenhagen Phil og Tivolis Symfoniorkester.
Christian Schmiedescamp har desuden været dirigent for Lyngby-Taarbæk Brass Band i en årrække.

Billetpriser
Voksne: 110 kr. inkl. gebyrer og garderobe
Børn under 12 år: 80 kr. inkl. gebyrer og garderobe
Studerende og pensionister: 100 kr. inkl. gebyrer og garderobe

Koncerten er med pause slutter ca. kl. 21.20.