En aften med Sigurd Barrett
– et musikalsk fortælleshow
Et eksklusivt musikalsk show for det voksne publikum, hvor musiker, entertainer og forfatter Sigurd Barret fortæller om sit eget liv og synger og spiller fra sit kæmpe repertoire. Hverken Leo Mathisen, Frank Sinatra eller Benny Andersen bliver forbigået, men der er også mange af Sigurds egne kendte sange – og plads til jazz.
Kom med bag scenen og få de sjove historier fra en imponerende karriere og hør om Sigurds tanker midt i livet. Når det gælder vigtigheden af at være til stede overfor hinanden, finde glæden og lykken i livet – og give de vigtige historier og fælles værdier videre til vores børn og børnebørn.
Et hjertevarmt, ærligt og musikalsk fortælleshow, hvor der er tekster til publikum, så man kan synge med på sangene.
Medvirkende: Sigurd Barrett
Forestillingen arrangeres af Furesø Teater, der selv står for billetsalget. Vi henviser derfor til Furesø Teaters egen hjemmeside for billetter samt spørgsmål eller yderligere information: www.furesoeteater.dk