Guys & Dolls

Teatret Gorgerne fejrer 25-års jubilæum med en rigtig sølvbryllupsbasker: Den swingende Broadwayklassiker:
GUYS & DOLLS

Tekst & Musik af Frank Loesser Drejebog af Jo Swerling og Abe Burrows Instrueret af Pierre Westerdahl.

Frem med terningerne, på med de bredskyggede hatte og de højslidsede kjoler, og forbered dig på en forestilling, der bliver kaldt for den perfekte musicalkomedie.
GUYS AND DOLLS havde premiere i 1950, hvor den blev en enorm publikumssucces og vandt et hav af priser, bl.a. en Tony for bedste musical. Frank Loessers fængende bigbandsange blev hurtigt til evergreens, og filmversionen fra 1955 havde Marlon Brando og Frank Sinatra i hovedrollerne.

De sidste 70 år har den kørt kontinuerligt på teaterscener verden over og har gentagende gange slået rekorder og vundet nye priser for genopsætninger. Sange fra forestillingen, deriblandt ”Luck be a lady” og titelnummeret ”Guys and Dolls”, var en fast del af repertoiret hos The Rat Pack og er blevet indspillet af kunstnere som Barbara Streisand, Bing Crosby, Paul McCartney og Ella Fitzgerald.

For Teatret Gorgerne venter der nye udfordringer. En handling, der foregår i 1930’ernes New York – svindlere, showgirls og storspillere –, pakket ind i højt tempo og masser af komiske karakterer. Det lyder meget, som noget vi ville kaste os ud i, men når man tilføjer et kæmpe swingorkester, store danseoptrin og det faktum, at GUYS AND DOLLS vandt Pulitzerprisen i 1951, så er der en del at leve op til.

Vi har aldrig tidligere spillet noget fra Broadways guldalder. Vores ældste forestilling er Jesus Christ Superstar fra 1971, så vi glæder os til at gå old school, men samtidig præsentere en helt ny og frisk version af GUYS AND DOLLS, der vil begejstre publikum i 2022.

SPILLEDAGE
8. november kl. 19.30
9. november kl. 19.30
10. november kl. 19.30
11. november kl. 19.30
12. november kl. 15.00
12. november kl. 19.30

Dørene åbnes 30 minutter for forestillingens start.
Forestillingen spilles på dansk og varer ca. 2 timer og 30 minutter inkl. 20 minutters pause.

BILLETTER
A billetter: kr 295,- (plus billetgebyr)
B billetter: kr 245,- (plus billetgebyr)
Billetprisen er inklusiv bemandet garderobe.
Der gives rabat på 25% til studerende ved billetbestillingen (gyldigt studiekort skal kunne fremvises ved indgangen)
Der tilbydes også grupperabat for grupper på over 10 personer. Kontakt info@gorgerne.dk nærmere aftale.

Det er Teatret Gorgerne, der arrangerer forestillingen, og sælger billetter via Ticketmaster.

Spis tapas i cafeen inden forestillingen
Café Cassiopeia serverer tapastallerken inkl. 1 glas vin til 195 kr.
Tapas serveres kl. 18:00 og forudbestilles ved henvendelse på info@galaksen.dk