Hr. Skæg

Syng Med Hr. Skæg!

Kom og syng og fest med Hr. Skæg lørdag den 12. marts kl. 11:00 her i Galaksen.

Hr. Skæg behøver ingen nærmere introduktion, hvis man er barn i Danmark. Gennem mere end et årti har han huseret på Ramasjang, hvor han med sin begejstrede nysgerrighed, galopperende fantasi og en imponerende serie fantastiske sange har gjort læring til et plusord i børnenes univers.

Nu har børn og voksne igen mulighed for at møde Hr. Skæg og feste og synge med på hans sange. Og som altid har Hr. Skæg lovet at gøre sit ypperste for at involvere publikum og gøre dagen til en mindeværdig, sjov og lærerig oplevelse, hvor man uanset alder stadig kan både synge med og hjælpe til med at løse de problemer, der opstår, når man har skæg med tal, bogstaver, ord, matematik og sprog.

Hr. Skæg siger selv: “JUBIIII … endelig er jeg færdig med at sidde og kukkelure i mit karantænekammer! Jeg glæder mig som en lille utålmodig pony til at komme ud og møde alle de børn, som har klaret coronakrisen så utrolig flot. Jeg er jublende lykkelig over at det kan lade sig gøre, og jeg kan slet ikke vente med at se jer. Det bliver en fest som jeg aldrig vil glemme! Gid gid gid vi ses ? !!”

Ved koncerten holder vi gulvet foran scenen frit for stole. Det er nemlig erfaringen med børneshows, at rigtig mange børn har det lidt svært med at sidde stille i op til en time, og faktisk vil langt de fleste kunstnere gerne have børnene op at stå og danse, hoppe, synge og, hvis de tør, komme helt frem til scenen. Så her hos os i Galaksen tillader vi alle, at sidde på gulvet foran scenen med snacks og drikkevarer så børnene har friheden til, at bevæge sig lige som det passer dem. Det kan selvfølgelig godt give lidt brok i hofter og knæ for de voksne, der sidder med på gulvet, men det håber vi, at alle tager med et smil for børnenes skyld.
Og er det helt umuligt er der et begrænset antal pladser bagerst i salen.

Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på info@galaksen.dk eller tage fat i vores personale på dagen, vi er her for at hjælpe og sikre de bedste oplevelser.

Alm. billetpris: 150 kr. inkl. gebyrer og garderobe.
Lille Bjørn medlemspris: 120 kr. inkl. gebyrer og garderobe.
Medlemmer kan købe et ubegrænset antal billetter med rabat. Medlemskab er gratis og bestilles HER