• Pris
    100 DKK
  • Sted
    Stavnsholtkirken
  • Kategori
    Koncert

Huun Huur Tu

Galaksen og Farum Sogns Koncerter / Farum Menighedsråd præsenterer Huun Huur Tu i Stavnsholtkirken, Stavnsholtvej 25, 3520 Farum.

Ved denne koncert i Stavnsholtkirken kan man høre en helt usædvanlig form for sang, når vi får besøg af det sibiriske ensemble Huun-Huur-Tu.

Huun-Huur-Tu er kendt for en særlig form for strubesang, som er udviklet som kultisk sang i Østen. Til tider dramatisk og voldsom, til tider helt tyst og meditativ.

Sangteknikken muliggør, at en person kan synge flere toner samtidig, og ensemblet arbejder også med overtonesang. Musikerne supplerer deres utrolige vokalharmonier med traditionelle håndbyggede instrumenter; helt specielle strygeinstrumenter, shamanske trommer, mundharpen ‘khomus’ og hestehove, der benyttes som slagtøj. Det hele kombineres med elektroniske lydflader.

Gruppen har bl.a. spillet med amerikanske avantgardekunstnere som Frank Zappa, Ry Cooder og Kronos Kvartetten.

Bemærk, koncerten finder sted i Stavnsholtkirken, Stavnsholtvej 25, 3520 Farum den 25. oktober kl. 19:30.
Pladserne er unummererede.