Jan Glæsel & Rumors Corner
Verdens største filmhits – Rumors Corner Movienight tur 2025
Det her er festen, du ikke vil gå glip af. Det er alle de bedste hits fra dine yndlingsfilm og lidt til, og de bliver leveret af nogle af landets absolut bedste musikere og solister. Det er musikken, der tæller, når Kaptajn Glæsel og hans besætning inviterer dig til filmfest …
”Jeg har brugt de sidste 30 år på at samle de allerbedste, der findes, så når vi går på scenen, leverer vi fra øverste hylde. Der er dømt fest, og det er ganske enkelt A-holdet, der spiller. Vi elsker at spille og at spille sammen, og det smitter af på alle, der lytter,” garanterer kapelmester Glæsel.
Og det er én lang perlerække af elskede filmhits, der bliver soundtracket og bagtæppet til din film-fest-aften. Hits fra Against All Odds, Pretty Woman, Licence To Kill, Back To The Future, Footloose og Impossible er bare nogle af de klassikere, de ikoniske sange kommer fra, og bandet lover, at de serverer hver en sang så tæt på originalerne, med respekt for oplægget og ’på den helt høje klinge’, så du ikke i ét sekund vil savne originalerne. Og så får du måske endda en håndfuld historier med hjem i lommen.
”Fordi folk lytter og er engageret, så bliver der som regel plads til et par hyggelige fortællinger, der gør folk lidt klogere i løbet af sådan en koncertaften,” fortæller Jan Glæsel, som er klar til landevejen med sit stærke hold og en lang række nypudsede filmhits. Så glæd til en hverdagsaften så tæt på originalerne som overhovedet muligt, når Ray Charles, Stevie Wonder, Whitney Houston, Michael Jackson og alle de andre dukker op på scenen i skikkelse af Rumors Corner og deres Movienight Tur. Det bliver helt sikkert en aften uden sidestykke.
Rumors Corner er:
Jan Glæsel: Kapelmester og trompetist
Gry Trampedach, Anne Murillo Og Marcel Gebekle: Vokal-solister
Thomas Risell: Bas
Mikkel Benn: Trommer
Flemming Nilsson: Percussion
Morten Vestergaard: Keys og vokal
Søren Nørup: Guitar
Jakob Olsen: Guitar
Mads Haaber: Saxofon
Du kan læse mere om Rumors Corner HER
Billetter og pladser
De nummererede pladser på bordene foran scenen koster 550 kr. og inkluderer, udover bemandet garderobe og billetgebyr, buffet, som serveres kl. 18:00.
Vi kan endnu ikke løfte sløret for hvad du vil finde på buffeten men vi lover et bredt udvalg af salat og grønt, og dertil kød. Vi hyrer vores faste kok og så sørger han for noget lækkert. Vi har ikke en vegetar-pris men vi kan godt garantere, at der er rigeligt at vælge imellem, selv hvis du fravælger kødet.
På tribune og balkon er pladserne nummererede og inkluderer ingen buffet. Pladserne er tilgængelige fra kl. 19:30.
I garderoben står vores frivillige klar til at passe på jeres tøj hele aftenen, og baren er naturligvis åben så snart de første gæster ankommer.
Er du kørestolsbruger og/eller indehaver af et gyldigt ledsagerkort og har behov for ledsager, bedes du sende din billetbestilling til os på galaksen@furesoe.dk