Moonlight Jazz

Der er masser af energi i de amerikanske jazzstandards, og det er drivkraften bag Moonlight Jazz, som leverer en en flot buket af melodier fra 1920’erne og frem til 1960’erne.
Der er også et par afstikkere til Latin-repertoiret. Om det er vokalfortolkninger af Fly Me To The Moon i hårdt-swingende Sinatra-stil, en stille insisterende fortolkning af Taking A Chance On Love eller instrumentalversioner af Georgia On My Mind, så læn Jer tilbage og nyd swinget og gode soloer fra piano, tenorsax og guitar.

Moonlight Jazz er: Poul Mørch, tenorsax og piano. Jørgen Schaarup, guitar og piano. Philip White, kontrabas og vokal. Jørgen Jørgensen, trommer

Gratis LørdagsJazz i Café Cassiopeia arrangeres af Furesø Jazzråd i samarbejde med Galaksen.
Tilmelding eller pladsbestilling er ikke nødvendigt.
Café Cassiopeia er åben kl. 10:00-14:00 og serverer både morgenmadstallerken, kaffe og andre forfriskninger.