Katrine Muff – Fællessang for alle

Når vi synger sammen bliver vi forbundet med hinanden. Det mærker vi, når vi som publikum skråler med på sange vi elsker foran de store scener. Katrine Muff inviterer til fællessang med hele den danske sangsskat i hånden. Vi skal synge sammen og blive klogere på hvorfor sangene rammer os lige i hjertet og bliver siddende der. 

Katrine har som TV- og radiovært stået i front på et hav af programmer med musikformidling som omdrejningspunktet. “Fællessang”, “Sangbogen – med Muff og Hammer”, “DRs Juleshow” og mange flere. Hun har hele fem sange med i Højskolesangbogen. Blandt andet “Fortabt er jeg stadig” som hun har skrevet med Stine Pilgaard. De modtog sammen “Den folkelige sangs pris” i 2021 for deres samarbejde på albummet ‘De korte sætningers land’. I 2022 udgav hun bogen ”Sangbog til børn og deres voksne”, ledsaget af albummet ‘Sange til børn og deres voksne’. I oktober 2023 udkom opfølgeren ‘Flere sange til børn og deres voksne’, og i december kunne Muff opleves i diverse kirker til julekoncerter og fællessang, i selskab med Johannes Langkilde.

Pladser og billetter
Pladserne er unummererede og koster 100 kr. inkl. billetgebyrer, bemandet garderobe og en kop kaffe/te og et stykke kage. Kaffe og kage udleveres i Galaksens café fra kl. 14:00.
Har du brug for ledsager og/eller kørestolsplads bedes du sende din billetbestilling til Galaksen på galaksen@furesoe.dk