• Priser
    285 - 355 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Teaterkoncert

Let It Rock

LET IT ROCK – En hyldest til The Beatles

MusicalDanmark høstede stor succes i foråret 2020 med LET IT ROCK – En hyldest til The Beatles. Nu genopstår hyldestkoncerten til oktober 2021 – i en opstrammet og mere tempofyldt og forrygende version.

Baggrunden for LET IT ROCK er The Beatles? sidste og mest rockede album, Let It Be, som blev udgivet i 1970. Kun 14 dage før Let It Be kom på gaden blev The Beatles opløst som gruppe. LET IT ROCK er en forrygende hyldest med uimodståelige evergreens og klassiske Beatles hits fra den periode, hvor verdens mest populære gruppe gik i opløsning og blev til fire storslåede solo kunstnere.

Oplev de største rocknumre fra både Beatles tiden og højdepunkter fra de fire Beatlers solokarrierer, bl.a. Get Back, Hey Jude, Back In The USSR, Live And Let Die, Come Together, My Sweet Lord, Here Comes The Sun, Give Peace A Chance og Let It Be.

Så alle kan godt glæde sig til en stor aften, hvor guitarpedalen bliver trykket i bund men hvor der også er plads til latter, glæde og måske en tåre på kinden, når LET IT ROCK tager på en storslået tur ned ad Memory Lane. Med en række af de bedste sangere og musikere på scenen, bl.a. Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Jonas Fjelsted og Lucas Hoang m.fl.

Vi opfordrer til, at du forudbestiller dine drikkevarer til afhentning inden showstart så du undgår køen og hjælper os til, at mindske kø og stimlen sammen.

Er du indehaver af ledsagerkort kan du bestille billet med ledsager ved henvendelse til Galaksen på info@galaksen.dk