• Pris
    380 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Koncert

Lis Sørensen

Lis Sørensen
Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits fra 4 årtier samt nye forrygende numre. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, ’Fuld af Nattens Stjerner’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret.
Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et større og større publikum, og en aften i hendes selskab er både en rejse ned ad memory lane, og en energisk væren i øjeblikket.
Der planlægges nyt album til udgivelse i efteråret 2021

Lis Sørensen har med sig på scenen sit fantastiske band:
Jonas Krag
Mads Michelsen
Mikkel Riber
Steen Rasmussen

Spis i Café Cassiopeia inden koncerten
Mulighed for tilkøb af spisning i Café Cassiopeia kl. 18:00. Pris: 150 kr. pr. person.
Det er muligt, at tilkøbe spisning, og maden består af hovedret og forret, og der er mulighed for også at bestille dessert til 40 kr.
Vores kok, Tashrifa Mahmud lægger i sin madlavning vægt på, at måltidet består af årstidens grøntsager og med fokus på den gode smag, økologi og friske, gerne lokale, råvarer.

Forret: Tatar af årstidens fisk serveret med salsa af bl.a. avocado, tomater, krydderurter og lime.
Hovedret: Oksesteg med rødvinssauce med timian, årstidens grøntsager og knuste kartofler.
Til vegetarerne: Stegt haloumi med årstidens grøntsager, knuste kartofler og chipotle pesto.
Dessert kan tilkøbes for 40 kr.: chokoladesouffle med bærcoulis.

Galaksens café er ikke en restaurant – vi har ikke tjenere i hvidt og gæster kan ikke bestille a la carte. Til gengæld har vi en uformel og hyggelig atmosfære, og vores søde medarbejdere sørger for, at vi får den bedst tænkelige start på en forrygende koncertaften i Galaksen. Der er kun et begrænset antal pladser. Drikkevarer tilkøbes i cafeen.
For information om allergener: Kontakt os på info@galaksen.dk

Indehavere af ledsagerkort kan bestille billetter inkl. ledsager ved henvendelse på info@galaksen.dk