• Pris
    280 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Comedy

Men’s Room 4: Mega Men

Fredag 4. februar 2022 kl. 20:00. Dørene åbners kl. 19:30. Varighed: 2 x 50 minutter med en pause i midten.

UDSKUDT TURNÈ
På grund af COVID-19 er turneen med MEN’S ROOM 4 blevet flyttet et år frem til 2021 og 2022. Det gælder showet på Galaksen den 5. februar 2020 kl. 20:00, som er flyttet til fredag den 4. februar 2022 kl. 20:00.

Har du allerede købt billetter gælder de selvfølgelig til den nye dato, og du skal derfor blot beholde dem og fremvise dem i døren den pågældende dato.
Er du forhindret den nye dato, kan dine billetter refunderes indtil den 1. november 2020 ved henvendelse til vores billetudbyder, Billetten, på service@billetten.dk så refunderer de dine billetter.

Holdet bag Men’s Room 4 beklager ulejligheden, og de ser frem til en turné, som forhåbentlig kan afvikles uden restriktioner.

MEN’S ROOM 4: MEGA MEN
Men’s Room består af to af Danmarks mest produktive komikere: Thomas Hartmann og Torben Chris.
Igennem de tre første shows med Men’s Room har man kunnet opleve de to komikere vende og dreje den lille forskel – som faktisk ikke er i ental, og sjældent lille. Der er, nu som før, ingenlunde tale om de store, tunge ligestillingsemner, men derimod bare jokes! Jokes om de hverdagsproblematikker, vi alle kan genkende, og som vi er bedst tjent med blot at grine af. De er her for at blive.

Det hele er naturligvis en stærkt subjektiv version, set fra den efterhånden knapt så moderne mands synsvinkel, men man skal ikke tro, at showet kun er for mænd. Faktisk har man, igennem de tre første shows, kunnet opleve det hidtil mest kønsneutrale tiltag i dansk kultur, hvis man har skuet ud over publikum. Dette skyldes nok i høj grad Chris’ og Hartmanns ironiske distance til emnet, og deres evne til at lade kærligheden til det modsatte køn (og de iboende sære vaner) skinne igennem. Én af de tilbagemeldinger, de ofte har fået er, at “Men’s Room” er bedre end parterapi. Par kan se det sammen, og derved få taget hul på nogle samtaler, og nok så vigtigt… grine sammen.

De fire shows kan sagtens ses uafhængigt, men ser man dem alle, vil man samtidig få indblik i den udvikling, der undervejs har været i de to komikeres privatliv. Fra at have været to ungkarle – i faste forhold, men ugifte – er de begge i mellemtiden blevet gift og er sammenlagt indehavere af to huse på veje med stillebump, to stationcars, to børn og en hund. Dette bevidner naturligvis, at livet med kvinderne slet ikke er så slemt – men morsomt er det stadig!

Pladserne til showet er unummererede.
Billetpris: 250 kr. ekskl. gebyrer og garderobe / 280 kr. inkl. gebyrer og garderobe
Køresole: 250 kr. ekskl. gebyrer og garderobe / 280 kr. inkl. gebyrer og garderobe
Indehavere af ledsagerkort bedes bestille alle billetter inkl. ledsagerbillet via mail til info@galaksen.dk