• Pris
    75 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Show

Mens vi venter…

MENS VI VENTER – LIVE I GALAKSEN

Syv gange under den store nedlukning i foråret 2021 sendte Galaksen live via Facebook.com/galaksen under overskriften “Mens vi venter…”, som naturligvis var en reference til den genåbning, vi alle gik og ventede på. Og nu er genåbningen en realitet, og vi kickstarter en ny sæson med en sidste udsendelse – og denne gang med publikum i salen.

MERE END 10.000 KLIKKEDE IND PÅ “MENS VI VENTER…”

Kulturhusleder Morten Mathiesen fandt på konceptet “Mens vi venter…”, som under nedlukningen præsenterede seerne for en række af de kulturelle tilbud, Furesø Kommune har at byde på.

Mere end 10.000 gange har borgere i Furesø og omegn klikket sig ind på Galaksens facebookside og set udsendelserne, som Galaksen producerede og præsenterede i samarbejde med de øvrige kulturinstitutioner i Furesø Kommune.

I Furesø Kommune søger vi, at samarbejde og løfte hinanden på tværs af hele kulturområdet, og derfor var det også helt naturligt for Galaksen, at række ud til kommunens øvrige kulturinstitutioner, og under titlen #altdetkulturenkan samle så mange lokale kulturaktører, som muligt. Og således blev borgernes sult efter kulturoplevelser stillet af Furesø Musikskole, Furesø Museerne, Farum Kulturhus og Furesø Bibliotekerne og mange flere.

Dertil bød udsendelserne på livemusik med bl.a. sangerinde Pernille Petersson og pianist Anders Rose, der bl.a. er tilknyttet Furesø Musikskole, og orkestre som Gasbox og John Mogensen Show Band. De faste værter var Morten Mathiesen selv og Rasmus Finsen, der også stod for tilrettelæggelsen.

Udsendelserne kan fortsat ses via Galaksens facebookside: www.facebook.com/galaksen

LIVE – OG NU MED PUBLIKUM

Publikum kan forvente samme høje niveau af underholdning når “Mens vi venter…” sendes en sidste gang, søndag den 22. august. Morten Mathiesen og Rasmus Finsen er showets værter, Pernille Pettersson og Anders Rose er naturligvis med, og denne gang er der også publikum i Galaksens koncertsal.

Billetterne til at overvære udsendelsen koster 75 kr.
Det vil selvfølgelig også være muligt, at se med gratis via Galaksens facebookside: www.facebook.com/galaksen