Moonlight Jazz

Gratis LørdagsJazz i Café Cassiopeia
Furesø Jazzråd og Galaksen præsenterer Gratis Lørdagsjazz i efterårssæsonen 2020. Koncerterne finder sted i Café Cassiopeia i Galaksen kl. 11:00-13:00. Caféen åbner kl. 9:00. Køkkenet lukker for bestillinger kl. 12:00.

Der er masser af energi i de amerikanske jazzstandards. Dette er drivkraften bag Moonlight Jazz, som leverer en flot buket af melodier fra 1920’erne og frem til 1960’erne. Der er også et par afstikkere til Latin-repertoiret. Om det er vokalfortolkninger af Come Fly With Me i hårdt-swingende Sinatra-stil, en stille insisterende fortolkning af Taking A Chance On Love eller instrumentalversioner af Georgia On My Mind, så læn Jer tilbage og nyd swinget og gode soloer fra piano, tenorsax og guitar.

Moonlight Jazz er: Poul Mørch, tenorsax og piano. Jørgen Schaarup, guitar og piano. Philip White, kontrabas og vokal. Jørgen Jørgensen, trommer.

Gratis entré. Ingen pladsbestilling, i kommer bare.