• Pris
    150 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Foredrag

Per Pallesen

PER PALLESEN – FOREDRAG
Foredraget “Osse li’ på en studs – mit eventyrlige liv”

Han er landskendt som den opblæste tjener Boldt fra Matador eller som Mathiesen med blotterkittel og hinkestensbriller og udødelige ydtryk som “osse li’ på en studs” og “what do you have in your tæjsk today”. Ligeså kendt er han som den ene halvdel af én af de største succes´er i dansk underholdning Pallesen & Pilmark for slet ikke at tale om Hjørring Revyen, Dansk Naturgas og Nørrebro Teater. Navnet er Per Pallesen.

Med over 200 teaterstykker, 75 instruktioner, 70 revyer og 1600 optrædener på tv og i radioen er det svært på kort spalteplads at opsummere, hvad Per Pallesen gennem sin imponerende karriere har oplevet. Men giv Pallesen muligheden for selv at fortælle, så vil han tryllebinde publikum med sit underholdende, tankevækkende og humoristiske foredrag. Her vil Per Pallesen ærligt fortælle om et langt liv i dansk underholdning, hvor han altid har kunne vælge fra øverste hylde, og altid valgt arbejdet til – også på bekostning af familien. Foredraget er et unikt indblik i dansk teater fra Dirch til store musicals, fra Sommer i Tyrol til Mathiesen, og et blik ind bag det røde scenetæppe.

Foredraget byder på masser af fortællinger fra et eventyrligt sceneliv og anekdoter om elskede (og ikke-elskede) skuespiller-kolleger. Der har været flest lyse stunder i Per Pallesens liv, men et langt liv har naturligvis også budt på svære perioder – også det fortæller Pallesen ærligt om.

COVID-19 tiltag
Vores personale står klar til, at håndtere ekstra rengøring, spritte alle gæsters hænder af, bære nødvendige værnemidler og hjælpe med, at sikre mindre kø og en god og tryg oplevelse.
Pladserne er unummererede, og alle selskaber, der kommer samlet, må gerne sidde sammen. Vi fylder salen op fra venstre og alle selskaber får udleveret et skilt med “SPÆRRET”, som placeres på sædet til venstre for selskabet, og således opretholder vi kravet om afstand mellem alle selskaber.
Tøv endelig ikke med at tage fat i os på info@galaksen.dk eller ved showet hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Du har mulighed for, frem til lørdag 27. februar kl. 12:00, at forudbestille dine drikkevarer så du kan afhente dem inden showstart. Så slipper du for at stå i kø – og du bidrager til, at vi kan holde ekstra afstand.