RODLØS, RASTLØS, HUDLØS

UngFuresø, Furesø Musikskole og Galaksen præsenterer genopsætningen af RODLØS, RASTLØS, HUDLØS – genopsætning af forestillingen fra Galaksens Borgerscene, der spillede i Galaksen i februar 2025.

RODLØS, RASTLØS, HUDLØS
En flok modige unge åbner for sluserne

Efter succesen med SPRÆKKER i 2023 er vi tilbage med et nyt, modigt teaterprojekt. Med dybde, intensitet og en sjælden råstyrke har vi skabt en forestilling, hvor de unges egne oplevelser og historier bliver til manuskript gennem en intens teaterproces.

Hvad handler forestillingen om?
Hvornår føles livet størst? Hvornår føles det tungest? Og hvad sker der i det store spektrum mellem jubel og fortvivlelse

RODLØS, RASTLØS, HUDLØS er en forestilling om at være ung – om at finde fodfæste, miste det igen og turde rejse sig. Gennem en levende væv af personlige fortællinger, kropslig udtryk og musikalske nuancer åbnes døren til en verden af usikkerhed, drømme og håb.

Forestillingen skabes i tæt samarbejde med de unge selv, hvor deres egne livserfaringer danner rygraden i fortællingen. Tidligere er dette koncept udforsket sammen med ældre og hjemløse, hvilket har resulteret i dybt personlige og rørende forestillinger.

En oplevelse for sanserne
Forvent en aften med teater, der sprudler af liv, fyldt med dans, sang, humor og det rene, ægte menneskelige udtryk. En forestilling, der favner det skøre og det alvorlige, det poetiske og det voldsomme, alt sammen bundet sammen af de unges stemmer og kroppe.

Medvirkende på scenen
Jeppe Leopold
Anne West Mayland Lyngholm
Caroline Dalum Messmann
Daniel Vendelborg
Ditte Vedel
Ida Sofie Skjelmose Engdahl

Kunstnerisk team
Instruktør: Morten Mathiesen
Koreograf: Johanne Dam
Scenograf: Rasmus Finsen
Kostumier: Aya Gantriis
Sang og sangansvarlig: Peter Bom
Lysdesign: Ida Kaspersen
Lyd: Alexander Ogdal Møller
Instruktørassistent: Mikkel Brabrand Galløe
Komponist: Nanna Lund Hansen

Forestillingen er egnet for alle over 12 år.

Pladserne er unummererede og koster 140 kr. inkl. billetgebyrer og bemandet garderobe.
Er du ung undr 25 koster billetten 100 kr. inkl. billetgebyrer og bemandet garderobe.
Kørestolsbrugere og indehavere af ledsagerkort med behov for ledsager bedes sende deres billetbestilling til os på galaksen@furesoe.dk

RODLØS, RASTLØS, HUDLØS produceres i samarbejde med UngFuresø og Furesø Musikskole.

Gør dig klar til en teateroplevelse, der vil røre, ruske og ramme dig lige i hjertet

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Hold da op for et hold… kan virkelig anbefales

❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Tag tomlen til galaksen og oplev denne vidunderlige forestilling

Musikalsk og scenisk flot fortalt

Forrygende forestilling der berørte mig meget

Sårbart og ægte…

Hudløst ærlige fortællinger