• Priser
    120 - 150 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Børn

Rosa fra Rouladegade

Rosa fra Rouladegade sætter strøm til piskeriset og er klar til at piske en stemning op!

Godt hjulpet af Børnejazzmusikerne Palle og Sille samt en liter økologisk fløde vil trioen forsøde tilværelsen for både børn, voksne og sovedyr med musik fra Rouladegade, Byttebiksen, Sovedyr på Eventyr, Cirkus Summarum og Rosas øvrige Ramasjang hits.

Så væk din yndlingsbamse og kom og kagerock og rul, og HUSK DIT SOVEDYR!

Du kender Rosa fra bl.a.: Rosa fra Rouladegade, Sovedyr på eventyr, Byttebiksen i Ramasjang, Cirkus Summarum m.m.

Med sig har Rosa:
Sille Grønberg på guitar og kor
Palle Windfeldt på guitar og kor.

Ved koncerten holder vi gulvet foran scenen frit for stole. Det er nemlig erfaringen med børneshows, at rigtig mange børn har det lidt svært med at sidde stille i op til en time, og faktisk vil langt de fleste kunstnere gerne have børnene op at stå og danse, hoppe, synge og, hvis de tør, komme helt frem til scenen. Så her hos os i Galaksen tillader vi alle, at sidde på gulvet foran scenen med snacks og drikkevarer så børnene har friheden til, at bevæge sig lige som det passer dem. Det kan selvfølgelig godt give lidt brok i hofter og knæ for de voksne, der sidder med på gulvet, men det håber vi, at alle tager med et smil for børnenes skyld.
Og er det helt umuligt er der et begrænset antal pladser bagerst i salen.

Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på info@galaksen.dk eller tage fat i vores personale på dagen, vi er her for at hjælpe og sikre de bedste oplevelser.

Alm. billetpris: 150 kr. inkl. gebyrer og garderobe.
Lille Bjørn medlemspris: 120 kr. inkl. gebyrer og garderobe.
Medlemmer kan købe et ubegrænset antal billetter med rabat. Medlemskab er gratis og bestilles HER

Indehavere af ledsagerkort, med behov for ledsager, kan bestille billetter ved henvendelse på info@galaksen.dk