• Pris
    350 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Stand-up

RUNE KLAN HÅBEFULD LIVE 2020

Nummererede siddepladser. Pga COVID-19 er vi i Galaksen nødt til at ændre på vores stoleopstilling til Rune Klan så vi kan få plads til alle med ordentlig afstand. Mange gæster, har derfor frem til den 3. september modtaget en mail fra os med nye billetter til nye pladser. Vi beklager de gener det måtte medføre og håber naturligvis på publikums forståelse for, at dette er et nødvendigt tiltag for, at sikre en tryg og god oplevelse for alle.
Vores personale står klar til, at håndtere ekstra rengøring, spritte alle gæsters hænder af, bære nødvendige værnemidler og hjælpe med, at sikre mindre kø og en god og tryg oplevelse.
Tøv endelig ikke med at tage fat i os på info@galaksen.dk eller ved showet hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Rune Klan byder alle nysgerrige på en tur i sit magiske univers – med noget på hjerte!
Senest han ramte de danske scener med showet Barnløs, blev han hyldet som ?modig, original, fantastisk, genial, rørende og overraskende?.

Rune har en efterhånden velkendt og unik showform, der med effektfuld snilde og charme blander humor, eftertænksomhed og tryl i verdensklasse. Som altid er det sparsomt med oplysninger om selve showet, men han lover, at ambitionerne ikke er sænket siden sidst.

Livet er sådan set godt ved Rune Klan, men derfor kan man sagtens have noget på hjerte og ekstra overskud at dele ud af fra scenen. Med afsæt i personlige oplevelser og verden omkring os, vil den eftertænksomme gøgler, med vanlig selvironisk distance, give sit bud på at være HÅBEFULD anno 2020.

Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch uddelte efter premieren 5 store stjerner og skrev bl.a.:

“Ud over at være stærkt underholdende, ret sjovt og ganske oplysende er ‘Håbefuld’ ind i mellem også decideret rørende. Det er faktisk ret sjældent, at alle disse fire elementer er i spil samtidig i et komisk show. Klan stikker dybere end de fleste uden at give køb på det elegante flow og den interessante aflevering. Hvis man ikke allerede har sikret sig en plads, er der ikke så meget at betænke sig på. Jeg tvivler på, at nogen vil gå tomhændede (eller rettere sagt tomhovedede) hjem. Det er lige til at blive håbefuld af.”

Ledsagerbillet til handicappede med ledsagerkort bestilles ved henvendelse til Galaksen på info@galaksen.dk

Spring køen over i baren, og bestil dine drikkevarer på forhånd. Du har mulighed for, at bestille øl, vin og vand så det står klar til dig i vores foyer kl. 18:30. Drikkevarer må gerne medbringes i salen og tilvælges som tilkøb i forbindelse med billetkøbet.