• Pris
    200 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Jazz

Sinne Eeg og Josh Nelson

Sinne Eeg & Josh Nelson

Europas bedste jazzsangere, Sinne Eeg, har inviteret den amerikanske pianist, Josh Nelson, til en koncertrække i Danmark. Både Eeg og Nelson er på et teknisk og musikalk niveau, hvor stort set alt kan lade sig gøre. Man vil derfor opleve en musikalsk legeplads uden grænser, hvor alt kan ske. Man kan se frem til en jazzkoncert på internationalt topniveau!

De to musikeres samarbejde tog sin begyndelse under et af Sinne Eegs mange ophold i USA. Siden da har de ofte optrådt sammen under Sinne Eegs hyppige tournéer i netop USA. Det er nu første gang, at de to musikere spiller sammen i Danmark, hvilket det danske publikum kan glæde sig til.

Josh Nelson er måske ikke kendt af så mange herhjemme, men ikke desto mindre har han indspillet og tourneret og indspillet med en lang række store jazznavne, her iblandt Natalie Cole, Anthony Wilson, George Mraz, Jeff Hamilton, Tom Scott, Richard Galliano, Benny Golson, Sheila Jordan, Greg Hutchinson, John Clayton, Seamus Blake, Matt Wilson, Sara Gazarek, Dave Koz, Joe Chambers, Kurt Elling, John Pizzarelli, Lewis Nash og Peter Erskine.

Nelson har indspillet utallige albums både i eget navn og som sideman, ligesom han har indspillet musik til en stor mængde film og TV. Han har i USA modtaget mange priser, bl.a. Armstrong Award og John Philip Sousa Award.

Sinne Eeg har med årene cementeret sin position som en af Europas største jazzsangere. Med hyppige tourneer og udgivelser i bl.a. USA, Frankrig, Kina og Japan har hun en stor og støt stigende fanskare, også langt udenfor Danmarks grænser. Hun høster således flotte anmeldelser i bl.a. Downbeat og The Guardian. Sinne Eeg har i Danmark modtaget mange anerkendelser, bl.a. Ben Webster Prisen, DR Jazz Prisen, Jazz Special: ?Årets Udgivelse?, 4 x Danish Music Award, Holstebro Kommunes Musikpris samt Dronning Ingrids Hæderslegat.

Tiltag i forbindelse med COVID-19
Vi fylder salen op forfra og fra kongesiden. Alle selskaber får udleveret skilte med “SPÆRRET”, som placeres på sædet til højre for jer således vi overholder kravet om afstand melem selskaber.

Mulighed for tilkøb af middag kl. 18:00 i Café Cassiopeia
Café Cassiopeia serverer unghanebryst med hvidvins- og estragonsauce og ovnstegte kartofler med timian. Hertil bagte rødbeder, dampet spidskål med kapers, skalotteløg og krydderurter.
Til vegetarerne: Bagt aubergine med tomatsalsa og parmesanost. Hertil kartofler med krydderurter og belugalinser, gulerødder, knoldselleri og kål som garniture.
Efter maden sørger cafeen for gratis kaffe til gæsterne der spiser og det er muligt, at tilkøbe dessert til 40 kr. Desserten er chokolade mousse med nøddekrokant.

Vi har fokus på årstidens økologiske og gerne lokale råvarer. Middagen serveres kl. 18:00 og efter maden sørger vi for en kop kaffe. Øvrige drikkevarer købes i baren.
Du har desuden mulighed for, at forudbestille drikkevarer til afhentning i cafeen inden koncertstart og til afhentning i pausen. På den måde undgår du køen, og du hjælper os med, at mindske køen i baren.