Trinelise Væring

Torsdag 30. april kl. 21:45
Trinelise Væring – “unplugged”

Koncerten er gratis og foregår på Galaksens caféscene efter koncerten med Anne Linnet.
Trinelise Væring går på scenen ca. kl. 21:45 og alle er velkomne – også gæster, der ikke har billet til Anne Linnets koncert.

Det er sangskrivningen, der er i fokus, når Trinelise Væring – kun sammen med guitaristen Una Skott – spiller udvalgte sange fra sine tre dansksprogede albums Lystfilsker, Umanérlig og Du går ind ad en dør.

Det seneste album ”Du går ind af en dør” udkom i september 2018: Klaus Lynggaard skrev i Weekendavisen: “sangene her er sjældent helstøbte” …“stærke intelligente sange, der set fra en voksen kvindes perspektiv fortolkes karakterfuldt og sikkert af en stemme, som besidder lige det der ekstra, der får lytteren til at spidse ørerne” og afsluttede med “Du går ind ad en dør” er, hånden på hjertet, nok hendes bedste udgivelse til dato”
Kim Skotte kaldte i Politiken Væring “bramfri” og “klar i spyttet” og skrev, at hun “får menneskeligt erfaringsmateriale til at swinge”… “Hvad angår både musik og tekster, en særdeles helstøbt fornøjelse”
I Jazz Special beskrev Peter Rahbek sangene som “knasende, smukke, hudløst ærlige og mættende” og ikke mindst “fulde af nuancerede udtryk”…. “Holy Malony, hvor er det godt i al sin stilfærdighed. Et uomgængeligt album.”
Gaffa: “nostalgi, vemod og eftertænksomhed – kombineret med en rutineret tyngde”

Normalt omgiver Trinelise sig med sit store 8 personers band med både hammond rgel og blæsere. I forlængelse af Podcasten serien “Væring Værksted”, hvor Trinelise inviterer interesserede med ind under huden på sangene, har hun taget duoformatet op, for netop også at give hendes live-publikum mulighed for tættere at komme helt tæt på og ombag ved sangene. Værings skriver skæve ørehængere med tekster, der tager fat, dér hvor de fleste popsangerinder giver op, dér hvor voksenlivet udfordrer både kærligheden, selvet og eksistensen.

El.guitaristen Una Skott er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorieum. Hun spiller også i Værings store band og desuden med Fallulah m.fl. Hun er snart aktuel med ny udgivelse med sit eget projekt Télé Rouge.

Læs mere om Trinelise Væring på hendes hjemmeside