Verdens rigeste tosse
Verdens rigeste tosse med Comedievognen
En eventyrlig historie om den gode Fe og Tossen på bænken. Når en Fe falder ned fra himlen, kan der ske lidt af hvert. Der kan ske det, at en Tosse, der bor på en bænk i byens park, bliver meget rig på en enkelt nat. Og der sidder han på sin bænk, er pludselig Verdens Rigeste Tosse og ved hverken ud eller ind.
Forestillingen er skrevet af Kim Fupz Aakeson til Comedievognen. Den har en eventyrlig og legende let tilgang til spørgsmålet: kan man få alt, hvis man har penge nok?
Ingen moralsk pegefinger. Tværtimod. En meget livsbekræftende og varm grundtone og slutning. Man føler sig glad og varm bagefter.
Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Instruktør: Bo Bertram
Medvirkende: Ea Mannov & Sevik Perl
Varighed: Ca. 45 min.
Forestillingen arrangeres af Værløse Børneteater, og vi henviser til foreningens hjemmeside for billetsalg og yderligere informationer: https://www.vaerloeseborneteater.dk/