Det Ny Tonefilmsorkester
Julepost – den store julekoncert 2026
Julens musik er noget vi giver til hinanden
Som julekort der glæder og varmer i årets sidste måned, er julens sange små hilsner fra fortiden til nutiden. Julens sange fremkalder minder som få andre ting og forbinder os på tværs af generationer og landegrænser.
Ved årets store julekoncert præsenterer Det ny Tonefilmsorkester et bredt udvalg af julesange og -melodier fra ind- og udland gennem næste 200 år, – swingende, fængende, storladne, muntre, inderlige og underfundige.
Og naturligvis skal vi også synge sammen – for hvad er julen uden fællessange?
Det ny Tonefilmsorkester har gennem mere end 25 år underholdt unge og gamle over hele landet med musik fra gemmerne. Med kærlighed til den oprindelige spillestil, og en nænsomt fornyende hånd, fortolker orkestrets 35 sangere og musikanter melodier fra film, revy, teater, radio og tv gennem hele det 20. århundrede. Julekoncerterne er en fast tradition gennem hele orkestrets levetid og lokker altid et væld af glade tilhørere til.
Det ny Tonefilmsorkesters julekoncerter er efterhånden en veletableret tradition som hvert år lokker unge og gamle til fra hele Sjælland.
Tag dem du holder af med til en mindeskabende eftermiddag i Galaksen og lad juleglæden indfinde sig.
Koncerten varer ca. 2 x 45 minutter, med en lille pause undervejs.
Pladserne er unummererede og koster 180 kr. for voksne og 100 kr. for børn, inkl. bemandet garderobe og billetgebyrer.
Kørestolsbrugere og indehavere af ledsagerkort med behov for ledsager bedes sende deres billetbestilling til os på galaksen@furesoe.dk