• Pris
    355 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Show

Jan Hellesøe

Hypnotisør og manipulator Jan Hellesøe tager på en Danmarksturné, der bringer ham til Galaksen onsdag den 26. oktober med sit nye show “FORUDSIGELSER”.

“Hvordan i al verden gjorde han det?..!?” Er ofte ordvalget efter man har set Jan Hellesøe optræde. Danmarks førende hjerne Manipulator rammer landet med en landsdækkende tourné i efteråret ’22, hvor han vil fucke med danskernes hjerner med sine uforklarlige manipulationer.

Du har sikker set Hellesøe på TV i “Fuckr med dn hjerne” eller “Manipulator” på DR1, hvor han hypnotiserer og laver psykologiske manipulationer med både kendte og ukendte mennesker. Nu er det muligt at se ham udføre sine forførende umuligheder LIVE på en scene nær dig.

Om showet fortæller Hellesøe:
“Det bliver et show hvor jeg fortæller personlige historier, men mest af alt, så vil jeg levere et show der er yderst underholdende og meget unikt. Publikum skal gå derfra og have en vidunderlig følelse i sindet”.

Jan Hellesøe uddyber “Jeg får naturligvis brug for hjælp på scenen fra publikum, og man kan være ganske rolig, jeg kan forsikre alle om, at man ikke kommer op på scenen, hvis man ikke har lyst”.

Jan Hellesøe har kaldt showet for “FORUDSIGELSER” da der ligger så mange spændende facetter i udtrykket. Hvad ville du for eksempel forudsige, hvis du kunne? (ud over næste uges lottotal). Er der noget du ikke ville vide, hvis man kunne forudsige det?

Hellesøe glæder sig til at komme ud i landet igen, efter en bragende succes ved hans tourné “Forført” for et par år siden, der for øvrigt blev sendt på DR1 nytårs aften 2020.

Glæd dig til en vidunderlig, mystisk og underfundig aften i selskab med en veloplagt showman og psykologisk Manipulator. Se mere på Janhellesøe.dk

Billetter koster 355 kr. inkl. gebyrer.
Kørestolsbrugere og indehavere af ledsagerkort, med behov for ledsager, bedes bestille billetter via galaksen@furesoe.dk

Spis tapas i cafeen inden forestillingen
Café Cassiopeia serverer tapastallerken inkl. 1 glas vin til 195 kr.
Tapas serveres kl. 18:00 og købes via knappen “Køb spisning m.m.” her på siden.

EKSTRASHOW DEN 26. NOVEMBER
Klik her for billetter til ekstrashowet den 26. november