Vil du være med i en forestilling om at være ung og føle sig MAST?

MAST er en personlig forestilling som tager udgangspunkt i de medvirkendes egne ord og tanker, tilsat teatrets virkemidler, sang, musik og dans.

Hvornår er det svært at være menneske – hvornår er livet fantastisk –  og hvornår føler du dig bare mast… Det er dine ord og tanker der bliver til forestillingen – så du skal være klar på at dele ud af dig selv.

Vi har gjort det før  Forestillingerne RODLØS – RASTLØS – HUDLØS og SPRÆKKER der blandt andet spillede på KU:BE som en del af Cph-Stage – og som en anmelder beskrev som“én af de mest autentiske og vedkommende scenekunstoplevelser”.

Og nu gør vi det igen. Nyt hold. Nye ord, nye bevægelser, ny musik og sange.

Stadig sjovt, skævt og rørende. Stadig hudløst ærligt. Professionelle folk omkring scenen.
Seks til otte 20 – 30 årige på scenen. Skal du være med?

Send os en video hvor du fortæller om dig selv. Find en sang og syng lidt af den.
Fortæl om du har danset før eller om du er vant til og komfortabel ved at bruge din krop.
Send det til  mast.teater@gmail.com senest d. 20. april

Vi glæder os helt vildt til at høre fra dig.

Kh holdet bag MAST

MAST starter livet i Galaksen i Værløse og spiller derefter på  Aveny-T

Vigtige datoer
28. maj · Workshop. Herefter sætter vi holdet
27. aug – 05. nov · Prøver hver torsdag aften et sted i StorKøbenhavn
02. – 04. okt  · Øveweekend
06. – 11. nov · Opløb + forestillinger i Galaksen
19. -27. nov · Prøver + forestillinger på AVENY-T

Se trailer fra SPRÆKKER
Se trailer herunder fra forestillingen RODLØS – RASTLØS – HUDLØS: