• Priser
    225 - 425 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Koncert

Brian Troy & Elvis on my mind

En hyldest til ”ELVIS – ’68 Comeback Special”

Efter et fravær fra live-optrædener i adskillige år, begynder Elvis i 1968 forberedelserne til en special der skal sendes i TV. Den bliver lavet i samarbejde med symaskineselskabet Singer.

Elvis’ naturtalent, karisma, sensualitet og scenenærvær har ikke taget skade af årene i Hollywood.

TV showet ”Elvis” bliver vist på NBC den 3. december 1968 og bliver i den grad et comeback for Elvis. Så meget, at showet fremover bliver kendt som “’68 Comeback Special”.

Produktionen i sommeren ’68 skulle blive et kreativt højdepunkt for Elvis, der satte sig imod sin manager, og sammen med et dygtigt hold skabte et show, der i dag står som en ikonisk milepæl i Elvis’ univers!

”ELVIS – ’68 Comeback Special” genstartede karrieren og bragte igen Elvis ud til det brede publikum.

Brian Troy & ELVIS On My Mind hylder denne gang ”’68 Comeback Special” i Galaksen. Showet varer ca. 2 x 45-50 min. med en pause, og koncentrerer sig udelukkende om det ikoniske comebackshow.

Pladser og billetter
På bordene foran scenen er pladserne nummererede og inkluderer buffet, der i år vil blive leveret af “Jacob and the spices”, der specialiserer sig i gryderetter, der smager så englene synger.
Til jer, der gerne vil have kød, serverer vi Gumbo med kylling, rejer, fersk chorizo-pølse, løg, bladselleri, peberfrugt og okra. Kokken sørger også for en vegansk Gumbo med limabønner, løg, bladselleri, peberfrugt, kartofler og okra.
Som tilbehør serveres ris, spidskålssalat med bladselleri, rødløg og peanuts og hjemmebagt økobrød med Jacobs peanutbutter. Du kan roligt glæde dig! Vi serverer maden kl. 18:00. Kom gerne i god tid så du kan nå at aflevere dit overtøj i garderoben, og sikre dig en forfriskning i baren.
En nummereret plads ved bord koster 425 kr. inkl. buffet, garderobe og billetgebyrer.

Der er et begrænset antal unummererede ståpladser på gulv og unummererede siddepladser på tribunen. Pladserne koster 225 kr. og er ekskl. buffet. Der er adgang til unummererede pladser fra kl. 19:30.

Har du brug for kørestolsplads og/eller ledsager beder vi dig sende os din samlede billetbestilling på galaksen@furesoe.dk