David Munk Nielsen

David Munk-Nielsen har etableret sig som en af Nordens førende unge koncertpianister efter talrige koncertoptrædener samt toppriser i internationale klaverkonkurrencer. David er født i 1998 i København og begyndte at spille klaver som 5-årig. Som 6-årig medvirkede han i TV-udsendelsen ”Mig og min alder”, der handlede om hjernens udvikling, hvor han bl.a. spillede sin første Chopin-vals. Fra David var 9 år modtog han undervisning hos professor Anne Øland, indtil han som 16-årig blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium. Fra 2017-2024 studerede David på Sibelius-Akademiet i Helsinki hos prof. Erik T. Tawaststjerna, og som en del af sin uddannelse var David i året 2022/23 også et år på udveksling i Berlin på Universität der Künste hos prof. Björn Lehmann. Fra 2024 er han studerende i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos prof. Marianna Shirinyan.

Arrangør Furesø Musikforening: https://furemus.dk/
Unge under 25 år har gratis adgang