• Priser
    330 - 550 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Koncert

DR Big Band & Miho Hazama

DR Big Band og chefdirigent Miho Hazama skyder sæson 2026-27 i gang med en enestående mulighed for at opleve den stærke kemi mellem bandet og deres Grammy-nominerede dirigent, som sammen er aktuelle på et nyt album og klar til deres tredje store Japan-turné.

Det slog gnister fra første tone, da DR Big Band mødte sin japanske chefdirigent. Seks sæsoner senere er samarbejdet vokset til et unikt musikalsk partnerskab, der har placeret både Hazama og DR Big Band solidt på det internationale jazzlandkort.

Til sæsonåbningen præsenterer de musik fra det nye album der udkommer på det anerkendte label Edition Records ? et album med musik skrevet af Miho Hazama specielt til DR Big Band. Publikum kan desuden glæde sig til ægte jazzguld fra bandets rige arkiv og højdepunkter fra det nyligt fejrede 60-års jubilæum. 

Efter Danmarksturnéen rejser DR Big Band og Miho Hazama for tredje gang til Japan, hvor de er inviteret til at optræde på nogle af landets mest anerkendte jazzscener ? steder, hvor Hazama har regulær stjernestatus.

Koncerten varer ca. 2 x 45 minutter.
Der er en lille pause halvvejs.

Nummererede pladser ved bordene inkluderer buffet fra Jacob and the spices, der specialiserer sig i simreretter, der smager så englene synger.
Vi spiser ved bordene i salen mellem kl. 18:00-19:30.
Menuen offentliggøres snarest og der vil være både en kødbaseret- og en vegansk simreret.
Hvis gerne vil bestille en vegansk simreret sender du bare en mail til Galaksen på galaksen@furesoe.dk

Nummererede pladser ved bordene koster 550 kr. inkl. gebyrer og bemandet garderobe. Pladserne ved bordene inkluderer buffet, der serveres kl. 18:00 i salen.

Unummererede pladser på tribunen koster 330 kr. inkl.  billetgebyr og bemandet garderobe.
Dørene til salens unummererede pladser åbnes kl. 19:30.

Har du brug for ledsager og/eller kørestolsplads bedes du sende din samlede billetbestilling til os på galaksen@furesoe.dk