• Priser
    315 - 360 DKK
  • Sted
    Kulturhuset Galaksen
  • Kategori
    Koncert

Scandinavian Pink Floyd Project

Waiting for The Worms

Lørdag den 22. november kommer Pink Floyd Project til Galaksen med showet “Waiting for The Worms”.

Pink Floyd Project tager med WAITING FOR THE WORMS publikum med på PINK FLOYDs musikalske og kunstneriske rejse. Som titlen antyder, vil sætlisten indeholde en god del fra THE WALL, men naturligvis også store hits og ikoniske klassikere fra bla. DARK SIDE OF THE MOON og WISH YOU WERE HERE, samt enkelte sjældenheder fra bagkataloget.

Pink Floyd Project stiller med 10 musikere på scenen og et håndplukket arsenal af gamle og nye instrumenter. Alt sammen serveret i en lyd og lysmæssig totaloplevelse med visuals, lysshow og kvadrofonisk lyd, som bandet er blevet kendt for gennem de seneste 20 år på landevejene i ind- og udland.

Om Pink Floyd Project
At forsøge at samle 10 musikere i lokalerne på Nørrebro er noget af en bedrift.

”Men når vi alle er samlet, skaber vi magi,” fastslår medlemmerne, som hver især har nørdet deres instrumenter og stemmer, så de kan gøre deres ypperste for at ramme den helt særlige PINK FLOYD sound.

Det har fra begyndelsen været klart, at der skal arbejdes hårdt for at nå de mål, bandet har sat, og som har manifesteret sig i store koncertopsætninger, turnéer i både ind- og udland, og jobs på landets mange festivaler. Tre generationer af Floyd-fans er ikke noget særsyn, når PFP-koncert fylder koncertsteder over hele landet. Lyd- og videoklip fra bandets koncerter er allerede – mere eller mindre autoriseret – i omløb på diverse Pink Floyd-fora verden over. Og efter at have klikket sig til et første PFP-indtryk, har mange Floyd-fans i både Danmark og udlandet måttet erklære sig enige i bandets slogan:

”Kun Pink Floyd selv lyder mere som Pink Floyd end The Pink Floyd Project!” 

Enkelte mener endda, at PFP her og der gør det bedre end originalerne. Døm selv!

Pladser og billetter
Du kan vælge nummererede pladser på Galaksens balkon og tribune til 360 kr. inkl. bemandet garderobe og billetgebyrer, eller ståpladser på gulvet foran scenen til foran scenen til 315 kr. inkl. bemandet garderobe og billetgebyrer.
Har du brug for ledsager og/eller kørestolsplads så send os din billetbestilling på galaksen@furesoe.dk

Jacob & The Spices serverer simremad inden showet
Har du lyst til at spise med inden koncerten, kan vi tilbyde simremad fra Jacob & The Spices.
Til jer, der gerne vil have kød serverer vi Gumbo m. kylling og rejer, og til veganerne er der lækker Gumbo med bønner på menuen. Som tilbehør serveres ris, grøn salat m. bladselleri, nødder og æbler og hjemmebagt brød.
Det koster 220 kr. for en portion mad, og prisen inkluderer en valgfri øl/vand eller 1 glas vin.
Maden serveres som buffet kl. 18:00. Vores personale står dog bag disken og uddeler portionerne til jer.
Bemærk: Café Cassiopeia er ikke en restaurant eller traditionel café med tjenere eller a la carte menu. Alle får samme ret, du skal blot vælge, om du vil have med kød eller vegansk.
Du køber din portion som tilkøb til koncertbilletten, ved at klikke på “Køb spisning m.m.”.
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til, at skrive til os på galaksen@furesoe.dk

Gryderetter fra Jacob & the spices. Vil du vide mere om Jacob & the spices så kan du finde det via www.jacobandthespices.dk